Åbningstider

Man - Søn, 7:00 - 24:00

Ring til os

61 28 03 86

Begravelses hjælp og tilskud

Begravelses hjælp

Ved dødsfald yder det offentlige begravelseshjælp på op til kr. 12.500.- (2024)

Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue.

Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællernes samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger kr. 41.800.-

Er afdødes eller ægtefællernes samlede formue over kr. 54.300 kr.-, bortfalder begravelseshjælpen helt.

Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger kr. 20.950.-

Er afdødes formue over kr. 33.450.-, bortfalder begravelseshjælpen helt.

Hvis afdøde var født før 1. april 1957, får man mindst kr. 1.050.- i begravelseshjælp, uanset formue. Dette beløb kaldes for minimumsbeløb.

Hvis afdøde var under 18 år, er begravelseshjælpen et fast beløb. Det gælder også børn, som er dødfødte. Beløbet er kr. 10.450.- (2024).

Sygesikringen

Hvis afdøde var medlem af Sygesikringen Danmark gruppe 1 eller 2, så ydes der begravelseshjælp på kr. 1.400.- (2024)

ATP

ATP udbetales typisk som et engangsbeløb til visse efterladte ved dødsfald. Den efterladte får ikke de beløb, der er indbetalt af afdøde til ATP, men derimod kr. 50.000 før afgift til staten. I nogle tilfælde er beløbet højere eller lavere. Beløbet beregnes af ATP i forbindelse med udbetaling efter dødsfald

Hvis du har spørgsmål, så er vi altid klar med råd og vejledning